Evaluering og opfølgning
Følgende er Al Quds skoles evalueringspraksis.
Formål: formål med evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er at vurdere om de satte mål for de enkelte fag er nået, om den anvendte praksis er tilstrækkelig, der gør at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål, det er også mål med evalueringen at undervisningen kan tilrettelægges ud fra den enkelte elevs behov, evalueringen danner også grundlaget for samtale mellem lærer-elev og forældre.
Evalueringstest og prøver:
Eleverne fra 1.-8.klasse testes 2 gange årligt i fagene dansk og matematik. Testene fra Hogrefe giver mulighed for at undersøge, om skolens elever har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for hovedområderne i de af undervisningsministeriet sat fællesmål i dansk og matematik. Testene danner efterfølgende grundlag for lærer-elevsamtale samt lærer-elev-forældresamtale.
Eleverne i 8. klasse har skriftlige terminsprøver 1 gang årligt i samtlige af folkeskolens obligatoriske fag. Prøverne danner efterfølgende grundlag for samtaler med eleverne, hvor elevernes perspektiv inddrages og der aftales en plan for den fremadrettet udvikling.
Eleverne i 9. klasse har mundtlige og skriftlige terminsprøver i samtlige af folkeskolens obligatoriske fag. Prøverne danner efterfølgende grundlag for samtaler med eleverne, hvor elevernes perspektiv inddrages og der aftales en plan for den fremadrettet udvikling
Elevplan og karakterblad:
Der udarbejdes udførlige elevplaner 2 gange årligt for elever fra 0. – 7. klasse. Elevplanerne indeholder individuelle mål og status, der skal vise elevens udvikling i forhold til de opstillede læringsmål. Elevplanen danner grundlag for samtale mellem lærer og elev så eleven kan inddrages aktivt i opstillingen af læringsmål og evalueringen af status. Elevplanenerne er tilgængelige på forældre intra og fungerer som led i underretningen til forældre og elever om deres udbytte af undervisningen.
Der gives karakterblad i 8. og 9. klasse 2 gange årligt i samtlige fag. Den første gang er i løbet af året og dette danner grundlag for en samtale mellem lærer og elev samt lærer-elev og forældre, og er en vurdering af det faglige udbytte af undervisningen samt tilrettelæggelsen af individuelle mål. Anden gang er i slutning af skoleåret og status for udbytte af undervisning.
Forældreinddragelse i evalueringen:
Der afholdes forældresamtaler 2 gange årligt fra 0. til 8. klasse. Eleven er med til samtalen. Til samtalen bliver deres faglige standpunkt og udvikling vurderet og evalueret. Her bliver elevens sociale trivsel også taget op. Der
sættes fremtidige mål, så eleven får bedst muligt udbytte af undervisningen.
Der holdes 1 samtale i 9. klasse. Eleven er med til samtalen. Til samtalen bliver deres faglige standpunkt og udvikling vurderet. Her bliver elevens sociale trivsel også taget op, der udarbejdes i fællesskab en plan hen imod folkeskolens afgangsprøver. Fra 0. klasse deltager deres børnehaveklasseleder samt assistent til forældre-elev -lærersamtaler. Fra 1. klasse til 6. klasse deltager klasselærer samt dansk og matematiklærer. Fra 7.klasse til 9. klasse deltager samtlige faglærere.
Handleplaner:
For elever med udfordringer udarbejdes individuelle skriftlige handleplaner. Elevens perspektiv inddrages i handleplanen. Elevens ressourcer, status på udfordring, overordnet fokus, kortsigtet mål, indsats og dato for evaluering er vigtige elementer i handleplanen.
Møder:
Klasseteams: der er klasseteams for alle klasser med deltagelse af klassens samtlige lærere. Hvor der holdes møde efter behov. Dog mindst 1 gang årligt. Hvor klassens udbytte af undervisning samt sociale trivsel vurderes og fremtidige mål sættes. Team lille afdeling: består af lærerne fra 0.- 3. klasse. der holder møde ca. 4 gange årligt. Her diskuteres og evalueres det tværfaglige samarbejde samt udbytte af undervisningen. Den sociale trivsel indgår også i evalueringen. Team store afdeling: består af lærerne fra 4. til 9. klasse. der holder møde ca. 4 gange årligt. Her diskuteres og evalueres det tværfaglige samarbejde samt udbytte af undervisningen. Den sociale trivsel indgår også. Fagteam: fagteamene i Dansk, matematik, naturfag og andet sprog evaluerer udbytte, materiale samt undervisningspraksis i deres respektive fagområder. Fag- teamene mødes ca. 4 gange årligt.
Klassemøder: klasselæren afholder efter behov klassemøder. Hvor klassens samlet udbytte samt trivsel og klassemiljø evalueres med eleverne. Eleverne inddrages i planlægning og rammesætning af klassens regler. Dette ses som en del af at kunne forstå, respektere og bruge de pligter og friheder, som er forbundet med at leve i et demokratisk samfund. Og skolens pligt til at opdrage skolens elever til at leve i et demokratisk samfund.
PPR og sundhedsplejerske:
skolen arbejder tæt med PPR og sundhedsplejersker, hvor der holdes koordinations møder angående elever med faglige eller sociale behov. Her drøftes og evalueres skolens igangværende planer for de respektive elever.
Socialrådgiver:
skolen samarbejder med kommunal socialrådgiver, der 2 dage om ugen sidder på skolen. Man samarbejder om at støtte, rådgive, vejlede med henblik på at forebygge og løse sociale problemer. Sammen med socialrådgiveren evalueres løbende skolens praksis inden for området.
Medarbejdersamtaler:
Der afholdes løbende medarbejdersamtale mellem skolens ledelse og de enkelte lærere. Her drøftes blandt andet medarbejdernes trivsel, pædagogisk praksis, og evt. plan for videre virke og hvordan og i hvilken grad den enkelte medarbejder kan bidrage til at opfylde skolens målsætninger.
Elevsamtaler:
Afholdes løbende og op til flere gange årligt. Målet med samtalen er så læreren kan følge, vejlede og støtte eleven med henblik på at denne får det størst mulige udbytte af sin skolegang. Samtalen har både en bagudrettet evaluering og en fremadrettet målsætning.
Undervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering (UMV) foretages hvert 3. år., hvor alle elever udfylder spørgeskema. Der arbejdes her med både det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.
Resultaterne analyseres og diskuteres på lærermøder samt bestyrelsesmøder så der kan iværksættes eventuelle tiltag. Klasselæren følger også op på analysen med deres respektive klasser.
Arbejdspladsvurdering (APV)
APV foretages hvert 3. år. Det kan ske i form af en spørgeskemaundersøgelse eller i en dialogbaseret undersøgelse. I undersøgelsen indgår elementer fra såvel det psykiske som det fysiske arbejdsmiljø på skolen. Undersøgelsen bliver dermed en del af beskrivelsen og evalueringen af skolens samlede virksomhed. Skolens arbejdsmiljøudvalg er ansvarlig for gennemførelse og opfølgning af APV.
Tilsyn
Skolens eksterne tilsynsførende besøger skolen 2-4 gange om året. Det tilstræbes at den tilsynsførende besøger samtlige klassetrin over en 2-årig periode. Den tilsynsførende fører – sammen med forældrene – tilsyn i overensstemmelse med bekendtgørelsen, herunder at skolens læseplaner samt undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre med kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Den eksterne tilsynsførende udarbejder på baggrund af sine tilsyn, samt drøftelser vedrørende skolens samlede virksomhed med skolens lærere og ledelse, en tilsyns-rapport, som er tilgængelig på skolens hjemmeside.
Resultat af skolens samlet undervisning for skoleåret 23/24:
Fagteam: følgende fagteam har i løbet af skoleåret haft i alt 4 møder, hvor de ved sidste møde i juni har evalueret skoleåret.
Matematik: lærerne bruger fortsat Gyldendal fra 1. klasse til 9. klasse, da det er varieret opgaver. Der er også mange selvrettende, så elever derhjemme kan lave ekstraopgaver. De har i år suppleret med kvikmat, dette har været godt som ekstraopgaver. Skolen ser en progression i skolens matematikundervisning.
–fysik-biologi-geografi-naturfag: skolen vurder at det nye lokale har haft en positiv effekt på undervisningen. Lærerne kan nu tage eleverne op i lokalet, og det virker fint, også med det materiale de har til rådighed. Næste skoleår vil skolen gerne supplere materialet med følgende: magneter-molekylesæt og flere solsystemsæt.
Kreativt musisk team: lærerne har været meget glade for de 3 store lokaler der er blevet bygget op sidste sommer til henholdsvis: musik-billedkunst og sløjd. Køkkenet blev opdateret. Konklusionen er at dette har styrket undervisningen og fagligheden
Dansk fagteam: testene viste at læseindsatsen skal styrkes. Vi vil gøre det med flere læsekontrakter, hvor forældre i større grad inddrages. Dette er aftalt i samarbejde med lærerne. Vores elever virker glade for faget, især når det suppleres med faglige ture. De faglige ture har været med til at styrke forståelsen af dansk kultur og samfund. Der har været ture til museum, teater og ikke mindst 9. klasse der var en uge i teaterskole. Dette styrkede både det faglige men også det sociale. Så skolen mener at lærerne dermed når de satte mål.
Andre herunder historie-samfundsfag-religion: der er kommet større interesse for faget efter at de er suppleret med flere ture, til f.eks. Folketing, davidsamling o.l.
Der har været fokus på følgende i dette skoleår: hvordan kan vi løfte faget/fagene.?
Er det eksisterende materiale tilstrækkeligt?
En rød tråd fra børnehaveklassen til 9.klasse?
Skolen har fra i år haft 1 test 2 gange årligt i dansk og mat. Dette har givet lærerne mulighed for at kortlægge emner der skal større fokus på i klasserne, og givet dem redskaber til hurtigere at finde elever der har udfordringer i fagene. Så dette vil skolen fortsætte med at gøre.
8.klasse projekt var lærerigt for elever og lærere. De arbejdede 1 uge tværfagligt. De havde en god faglig effekt på de 2 klasser, da grupperne kunne arbejde under løsere rammer, med tværfaglige redskaber. Derfor vil skolen fortsat sætte ressourcer af til en projektuge for kommende 8. klasser.
emneuge: eleverne var fordelt på 5 forskellige værksteder på 5 dage, tilbagemeldingerne fra eleverne efter samtale med klasselæren er, at de var glade for det. Da de dermed fik prøvet flere værksteder. At man kombinerede værkstederne med inde og udeaktiviteter var også godt, så man også kom ud af huset. Dette vil vi bestræbe os på at holde fast i.
Sport og motion: der var efterspørgsel fra elevråd om en årlig fodboldturnering. Denne blev organiseret med eleverne og spillet fredag d. 9. juni. Eleverne viste stor tilfredshed ved både at blive hørt men også at få lov til at spille turneringen. Vi vil prøve fremadrettet at gøre det til en tradition.
Elevrådet: en stor del af de ting elevrådet har efterstræbt er imødekommet. Følgende kan nævnes.
– fodboldturnering
– en kasse til spil og lege i skolegården
– separate toiletter ved 7. klasse lokalerne.
Skolens ledelse vil fortsat stille krav til elevrådet at det altid er dem selv der tager ansvar og kommer med et udspil, og så vidt muligt organiserer eller er med til at organisere tingene. Konklusionen er, at dette giver dem ejerskab, og større motivation. De skal fortsat føle sig hørt og en del af skolens fællesskab. Der skal dog stræbes efter at de får skrevet referater og lagt i elevrådsmappen, så kronologien kan følges, også af det kommende elevråd.
Hvad har vi lært:
Resultatet af dette års evaluering er: at skolen fortsat vil bestræbe sig på at inddrage elever og elevråd. Og fortsat vil sætte ressourcer af til materialer og ture, da det har vist sig at dette styrker læringen og fagligheden og lysten til at lære.
Hvad kunne gøres bedre eller anderledes:
Skolen vil fremadrettet styrke lærernes kompetencer ved at sende flere til efteruddannelse. Dette vil opdatere lærerne i den nyeste forskning, og give dem mulighed for at udveksle erfaringer med andre lærere. Skolen sætter det som mål at have en matematikvejleder, en danskvejleder og 2 akt lærere. Skolen har pt. En akt lærer.
Skolens ledelse vurderer at undervisningen lever op til indholdet i de mål og planer skolen har opstillet. Og at den givende praksis er tilfredsstillende og fyldestgørende.
Skolen vil i juni 2025 lave en ny evaluering.
Evalueringsrapport 2025/2026
Skolen har udarbejdet denne evalueringsrapport for at leve op til kravene i Friskoleloven om evaluering af både elevernes udbytte af undervisningen og skolens samlede undervisning.
Formålet er at sikre fokus på elevernes faglige progression, styrke kvaliteten af undervisningen og skabe grundlag for løbende opfølgning og udvikling. Evalueringen danner samtidig grundlag for en opfølgningsplan, som offentliggøres på skolens hjemmeside i overensstemmelse med lovgivningen.
Al Quds Skole
Indledning og formål
Denne evaluering er foretaget af ekstern pædagogisk vejleder, Sussie Isaksen.
Formålet med evalueringen er at give et nuanceret og praksisnært indblik i undervisningens tilstand og kvalitet på Al Quds Skole.
Evalueringen har haft fokus på følgende områder:
- Trivsel og klassens læringsmiljø
- Pædagogiske tilgange og undervisningsmetoder
- Demokrati og medbestemmelse
- Digital dannelse
- Udfordringer og udviklingsperspektiver
Evalueringen er gennemført gennem observationer i et bredt udsnit af klasser, fag og klassetrin. Observationerne er foretaget som ”fluen på væggen” i kortere og længere undervisningsforløb. Efterfølgende er der afholdt individuelle samtaler med lærerne, hvor der er givet feedback på observationerne og indblik i de pædagogiske og didaktiske overvejelser bag undervisningen.
Derudover er der gennemført samtaler med elever, lærere, ledelse samt interviews om lærernes specialområder.
Skolens værdigrundlag
På Al Quds Skole er undervisningens formål ikke alene at udvikle elevernes faglige kompetencer, men hele deres personlighed. Tryghed og relationer betragtes som fundamentale for elevernes trivsel og en forudsætning for læring, udvikling og dannelse.
Skolen lægger vægt på faglighed, dannelse, tryghed, tillid og en respektfuld omgangstone. Det ses som et fælles ansvar at udvikle hinandens faglige, personlige, sociale og demokratiske kompetencer.
Dannelse forstås som en kombination af bred faglig viden, kritisk refleksion og respektfuld adfærd. Kompetence forstås som evnen til at omsætte viden til praksis og være rustet til videre uddannelse, arbejdsmarkedet og aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.
Trivsel, læringsmiljø og pædagogiske tilgange
Observationerne viser, at der på tværs af alle klassetrin arbejdes målrettet med tydelig klasseledelse, trygge rammer og inkluderende fællesskaber. Eleverne fremstår generelt engagerede, deltagende og trygge i undervisningen.
Lærerne udmærker sig ved høje faglige og pædagogiske kompetencer samt stærke formidlingsevner. Der arbejdes løbende med efteruddannelse og faglig udvikling, hvilket bidrager til et undervisningsmiljø præget af høj faglighed, dannelse og tryghed.
Undervisningen er dialogisk og varieret, og der arbejdes systematisk med løbende evaluering af elevernes læring. På pædagogiske dage arbejdes der fælles med oplæg fra eksterne oplægsholdere, og indsatserne følges op på teammøder.
Skolens værdier er synlige i daglig praksis og i samspillet mellem elever og lærere, hvilket understøtter en anerkendende tilgang med fokus på ansvar, nærvær og fællesskab.
Demokrati og medbestemmelse
Elevernes demokratiske dannelse kommer tydeligt til udtryk i undervisningens tilrettelæggelse. Der arbejdes målrettet med lighed, ligeværd og respekt for forskellighed.
Observationerne viser respektfuld adfærd i undervisningen, hvor elever lytter til hinanden, stiller spørgsmål og udviser anerkendelse ved fremlæggelser. Eleverne inddrages aktivt i undervisningen, hvilket styrker både trivsel, fagligt niveau og demokratisk forståelse.
Skolen er bevidst om at være i dialog med omverdenen gennem blandt andet studieture, lejrskoler, temauger, kultur- og kirkebesøg samt samarbejde med eksterne kulturinstitutioner.
Der lægges stor vægt på kunst, kreativitet og kultur som en del af elevernes dannelse, med fokus på fordybelse, nysgerrighed og skabende processer.
Digital dannelse
Digital dannelse forstås som evnen til at agere socialt, etisk og kritisk i den digitale verden. Mobiltelefoner har i flere år ikke været anvendt i undervisningstiden, og der arbejdes løbende med dialog om sociale medier, fællesskab og ansvar.
Klassens time anvendes ofte til opsamling på trivsel og fællesskab, og i enkelte tilfælde inddrages AKT-lærer. Forældrene inddrages ved alvorlige problemstillinger.
Kildekritik er en central del af undervisningen, hvor eleverne lærer at vurdere information, skelne mellem fakta og misinformation og udvikle evnen til selvstændig stillingtagen. Skolen anvender undervisningsplatforme som Alinea og Gyldendal og har haft eksterne oplæg om digital adfærd.
Udfordringer og udviklingsperspektiver
En central udfordring er anvendelsen af generativ kunstig intelligens i undervisningen. Skolen står over for opgaven med at udvikle fælles rammer for, hvordan AI kan anvendes som et læringsværktøj på en kritisk og reflekteret måde.
Målet er, at eleverne bliver kompetente og kritiske brugere af digitale redskaber, uden at AI anvendes som et snydeværktøj. Dette kræver fælles retning og klare rammer, så lærerne ikke står alene i vurderingen af anvendelsen.
Skolen vil løbende evaluere og justere indsatsen, og en samlet evaluering af effekten forventes i begyndelsen af skoleåret 2029/2030.
Observationer fra undervisningen
Indskolingen (0.–3. klasse)
Undervisningen er præget af trygge rammer, tydelig struktur og høj elevinddragelse. Eleverne fremstår aktive, opmærksomme og trygge, og sociale kompetencer integreres naturligt i undervisningen.
Mellemtrinnet (4.–6. klasse)
Der arbejdes systematisk med fællesskab, ansvar og refleksion. Undervisningen er varieret og engagerende, og klassens time anvendes aktivt til relationelt arbejde.
Overbygningen (7.–9. klasse)
Eleverne udviser høj grad af selvstændighed og ansvar. Undervisningen er målrettet og koncentreret, særligt i forbindelse med prøveforberedelse og samfundsfaglige problemstillinger.
Evaluering, feedback og prøver
Skolen anvender standardiserede test som pædagogisk redskab og arbejder systematisk med feedback til elever og forældre. Evaluering ses som en integreret del af undervisningen.
Evalueringsformer omfatter blandt andet fremlæggelser, elevsamtaler, skole-hjemsamtaler, test, karaktergivning og afgangsprøver.
Samlet konklusion
Evalueringen viser, at Al Quds Skole i høj grad lever op til sit værdigrundlag. Undervisningen er præget af velforberedte lærere, trygge læringsmiljøer, tydelig klasseledelse og høj elevinddragelse.
Skolen fremstår som et stærkt læringsfællesskab, hvor eleverne udvikles fagligt, personligt og demokratisk, og hvor trivsel, dannelse og faglighed går hånd i hånd.